BEHANDLING AF ANGST
Angst er en reaktion på ny eller gammel stress.
Eksempler på gammel stress kan være en ubearbejdet traumatisk oplevelse, dysfunktionel opvækst, vold, dominerende eller overbeskyttende forældre m.m.
Nyere stress kan være høje krav fra omgivelser, arbejde, partner m.m. Angst opstår ofte i forbindelse med en ny begyndelse, når der kræves ”nye roller” af os, nye måder at være og handle på, f.eks. ved flytning, jobskifte, fødsel, ændring af social status.
Mange angstramte får ikke den behandling de har brug for. Ofte forestiller angstramte sig, at det er noget der ikke kan laves om på, og at det er noget de må leve med. Nogle føler endda at deres angst er selvforskyldt, og at det er for dårligt at de ikke bare kan tage sig sammen. Angsten fører ind i en ond selvforstærkende cirkel, angst for angsten, hvor symptomerne bliver værre og værre.
Denne angstcirkel skal brydes, og det kræver professionel hjælp.
Angsten består af fire elementer. Selve angstfølelsen, fysiske symptomer, angstrelateret tanker og undvigelsesadfærd for at undgå de situationer der giver angst.
Det kan være svært at finde den præcise årsag til angst, idet den ofte er fortrængt og uden for det bevidste sind. Den primære behandling er psykoterapi, dertil kommer hypnose og NLP som et godt værktøj til at bearbejde den fortrængte årsag.
Det er samtidigt vigtigt at du bearbejder dine følelser og tanker i relation til angsten. Herunder at du ændrer dine tanker om det angstfremmende, og at du lærer at bekæmpe din tendens til at undvige de situationer, der fremprovokerer en angsttilstand.
Hvordan du tænker, vurderer og fortolker en given situation, har stor betydning for hvordan du føler og handler i situationen.
Hjælp til selvhjælp. Fysisk træning er et godt, uanset hvor lidt eller meget du er i stand til at udøve. Lidt motion er bedre, en slet ingen motion. Når du styrker din krop, øges din fysiske og psykiske selvtillid. Ved regelmæssig motion, sker der ændringer i hjernens signalstoffer, og disse signalstoffer modvirker og er med til at fordrive angst og depression. Derudover er meditation, yoga, afspændingsøvelser og selvhypnose virkningsfulde teknikker.
Spis sundt og regelmæssigt, undgå at dulme angsten med alkohol eller rusmidler, og indtag kaffe, te og cola i begrænset mængde.